Annonce

Annonce

Havre i marken.

I projektet har Tystoftefonden indtil nu undersøgt 100 havrelinjer for nematoderesistens, men i de kommende to år, vil antallet af undersøgte linjer bliver forøget væsentligt. Foto: Colourbox

Ny havresort har lovende egenskaber

NYT FRA ICROFS: De første lovende resultater i Oatganic viser, at havresorten med forædlernummeret NOS 81920-15 har et højt udbytte, samtidig med at den ifølge foreløbige undersøgelser er modstandsdygtig over for nematoder - en kendt skadevolder i landbruget.

Af: Hans Haldrup, produktudvikler, Nordic Seed

Det er en væsentlig egenskab for havre til økologisk dyrkning, at de er resistente over for skadevoldere som nematoder. Derudover er det selvsagt også vigtigt, at udbyttet skal være højt.

De to egenskaber kan der tilsyneladende sættes flueben ud for ved den nye havrelinje med nummeret NOS 81920-15, der er forædlet som en del af forskningsprojektet ’Oatganic’.

I 2022 blev havrelinjen sendt til officiel sortsafprøvning. I projektets egne undersøgelser er NOS 81920-15 nematoderesistent, og derfor venter projektgruppen spændt på den officielle bekræftelse af, at den nye havrelinje er modstandsdygtig over for nematoder og har et højt udbytte.

I Organic RDD-projektet Oatganic tilstræber vi at etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og at øge udbyttet af økologisk havre i Danmark.

Vi forventer, at sorten kan blive dominerende på det økologiske marked.

I første årsafprøvning var havrelinjens relative udbytte 98 pct., hvilket er på højde med de bedste sorter på markedet. Oatganic-projektet vurderer, at NOS 81920-15’s udbytte er 6 pct. højere end Dominik, som er den dominerende nematoderesistente havresort på det økologiske marked.

NOS 81920-15 fortsætter i anden årsafprøvning i 2023 og i A+ afprøvningen ved Landsforsøgene, som udføres af Seges.

Forventningen er, at NOS 81920-15 bliver optaget på sortslisten i december 2023. Ved sortsgodkendelsen vil den også få et godkendt navn.

Sorten er ny og skal opformeres. Der vil først i 2025 være mindre mængder udsæd til rådighed, men allerede fra 2026 vil der tilstrækkeligt mængder. Tystoftefonden udfører den komplicerede nematodetest, der bruges ved den officielle sortsafprøvning i Danmark. Testen tager lang tid, og den er kostbar, men kvaliteten af nematodetesten er meget høj.

I projektet har Tystoftefonden indtil nu undersøgt 100 havrelinjer for nematoderesistens, men i de kommende to år, vil antallet af undersøgte linjer bliver forøget væsentligt.

Resultaterne fra undersøgelserne vil blive brugt til at udvikle genetiske markører for nematoderesistens. De genetiske undersøgelser, der bliver lavet på havre linjer, vil endvidere blive brugt til at forsøge at udvikle markører for sygdomsresistens og udbytte.

Antageligvis bliver økologisk havre en vigtig ingrediens i fremtidens plantebaserede kost.

Ved at vælge de højst ydende, nematoderesistente sorter udnyttes de tilgængelige næringsstoffer optimalt. Næringsstofudvaskningen reduceres, hvilket er til gavn for miljøet.

Projektet bruger den nyeste viden om genetik og DNA, som forædlingsselskabet Nordic Seed har erhvervet gennem mange års DNA-molekylærforædling.

Den 27. juni afholder Nordic Seed temadag om projektet Oatganic, økologisk havreforædling samt andre emner med relevans for økologiske landmænd og konsulenter. Detaljer om dagen kan findes på Nordic Seeds hjemmeside primo maj.

Oatganic er en del af Organic RDD 7-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere artikler fra samme sektion

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet